Elsker du kombucha, og drømmer du om at lave din egen kombucha derhjemme? Det kan rent faktisk godt lade sig gøre. Når det kommer til at lave kombucha, så handler det i bund og grund om at fermentere en sukkerholdig te. Det kræver endda ikke ret mange ingredienser. Så hvis du gerne vil i gang med at lave din egen kombucha, skal du læse med videre her.
Det skal du bruge
Vil du gerne lave kombucha, kan du starte med at prøve en basisopskrift. Du skal bruge følgende ingredienser:
- 1 Scoby-svamp
- 1 deciliter væske fra en tidligere dyrket kombucha (kun hvis du har)
- 100 gram økologisk rørsukker pr. liter væske i din kombucha
- 2 poser te uden en tilsat smag (det kan for eksempel være hvid te, grøn te eller sort te)
- 2 liter vand
Sådan laver du kombucha
Når du har fundet de rette ingredienser frem, skal du følge nedenstående fremgangsmetode:
- Start med at koge cirka 1/3 af de 2 liter vand. Lad teposerne trække i omkring 5 til 10 minutter
- Nu skal du tilsætte rørsukkeret og fjerne teposerne
- Bland den varme te med de resterende 2 liter vand. Hæld det i en glasbeholder
- Vandet skal nu stå, indtil at det har stuetemperatur
- Put Scoby-svampen i glasbeholderen
- Har du væske fra en tidligere dyrket kombucha, skal du tilsætte 1 deciliter væske
- Placer et viskestykke over din glasbeholder. Sæt viskestykket stramt fast ved brug af en elastik
- Placer kombuchaen et mørkt sted med en god luftcirkulation i en uge
- Når der er gået en uge, kan du smage på den for at sikre, at den ikke bliver for gæret. Luk hurtigt glasbeholderen igen